slide01

IKKE KUN ET ORKESTER, MEN OGSÅ ET UTROLIGT SYN

Sømandsorkestret er en oplevelse ud over det sædvanlige, hvor der både er til øjet og til øret. Med farverig optræden, øm crooning og trestemmig sang, leveres en raritets samling af musikalske klassikere fra før verden gik af lave. Sømandsorkestret blev født ved sammenføringen af den muskuløse banjo-virtuos Misser Hot Olsen, jazzpianisten med den kælne stemme, Anette Strauss og den til lejligheden altid strømpebåndsklædte baljebas-artist Kirsten Skovfoged.

“Det er kun på lydsiden, at orkestret lever op til fortiden – i påklædning og show fremstår det helt som sin egen med en herlig barok humor” 

– Brønshøj-Husum Avis

RÅT, NOSTALGISK OG UHØJTIDELIGT

Repertoiret er fyldt med klenodier, bl.a. fra Ib Schønberg, Poul Reichhardt og Marguerite Viby’s repertoire. De udenlandske numre er engelske klassikere fra filmens glade 30’er og 40’er dage. Med stor musikalitet og svulmende damelår leveres høj bølgegang med de gamle filmklassikere.

Lad Sømandsorkestret gøre din firmafest, fødselsdag, festival – eller et hvilket som helst arrangement – til en helt unik oplevelse.
[button href="http://soemandsorkestret.dk/booking"]Få et tilbud[/button]